Herning KFUM Volleyball

Herning KFUM Volleyball er en social klub for mix spillere.

Hvis du er over 16 år og har lyst til at spille volleyball, så er vi lige en klub for dig.

På holdet er der plads til alle, uanset om du er nybegynder eller øvet, og vi stræber efter at skabe en træning, der kan passe alle niveauer via masser af motion og boldspil.

Hen over sæsonen deltager vi i Vestjysk Volleyball Kreds’ turnering, bestående af 8 stævner.

I turneringen stiller vi hold i forskellige rækker, så de spillere og hold vi har med, spiller mod hold som er på samme niveau. Når man spiller i turneringerne, så lærer man en masse af de andre spillere bedre at kende.

Hvis du er helt ny

Hvis det er første gang du skal spille volleyball, eller det bare er længe siden, så er der optagelse af nye medlemmer de første 4 træningsaftener efter vi starter i august, og i januar.

Grunden til at vi kun tager nye spillere ind 2 gange om året, er at vi lettere kan planlægge træningen og spillernes udvikling, og vi derved kan lave en meget bedre træning for nye spillere.