Herning KFUM Volleyball





KFUM mesterskaber for kids

FM i Kidsvolley 2010. 

Fredag eftermiddag tog 5 forventningsfulde spillere og 2 trænere afsted til FM i Silkeborg.
Da vi var blevet indkvarteret i klasselokalet, gik vi ned i gymnastiksalen, der i denne weekend var lavet om til spisesal. Her stod de klar med aftensmad. Senere var der arrangeret KFUM Sjov. 4 unge KFUM konsulenter stod klar med en times underholdning og leg i hallen til alle de deltagende børn.
Bagefter var der lagt op til diskotek - det blev ikke til så meget dans, men mere til lidt fri leg i hallen. Nogle var hurtige til at finde et par mål og en bold til fodbold, og andre var klar på en gang stikbold - gad vide, om vores spillere havde en finger med i spillet der? ;-) De var i hvertfald glade for at de igen måtte lege deres yndlingsleg. 

Lørdag var det tid til at se, hvem der skulle blive årets FM mestre 2010.
Vores 5 spillere blev til 8 og begge hold kæmpede godt for at vinde deres kampe.Herning 1 blev nummer 3 og fik bronzemedaljer, mens Herning 2 blev nummer 5.Efter ca 3½ timers kidsvolleyball var det nu blevet tid til at tage hjem. Alle var enige om, at det havde været en hyggelig tur til Silkeborg.

Nyhedskategorier