Herning KFUM Volleyball





2 kidstrænere til Ghana 27/6

2 Kidstrænere skal på uddannelse til Ghana; 2 
Hej alle sammen!
Så er det allerede i morgen, at vi drager af sted mod den nordlige del af Ghana, Dalun. Tiden er fløjet af sted og vi har lært en masse spændende ting i vores undervisningsmoduler herhjemme i DK. Nu er det ”kun” Ghana delen vi mangler for at kunne kalde os selv for internationale idrætsledere.  
Da projektet jo er et pilotprojekt, har vi under forløbet selv været med til at komme på gode ideer til, hvordan vi kunne tænke os at udføre vores lederdel i den nordlige del af Ghana. Det har både været spændende og udfordrende, fordi vi er blevet ”tvunget” ud i situationer hvor vi skulle være nytænkende, men med forbehold på hvad der ville være realistisk, så vi kan få mest muligt ud af vores uddannelse.  
Vi har også haft gang i et mindre omfattende indsamlingsprojekt, da vi jo skal have materialer med til bl.a. Volleyball og Basketball. Vi takker klubben, for de ting de har stillet til rådighed for os. Vi er sikre på at de ting vi har fået, nok skal blive til stor gavn, da det giver mange mulighed for at få flere muligheder inden for idrætten end leg og fodbold.  
Vi glæder os til at dele vores oplevelse sammen med jer, når vi kommer hjem.
Louise og Kristina.

Nyhedskategorier