Formanden har ordet
I formandens beretning er der tradition for at kigge tilbage på den sæson vi netop har afsluttet og også at kigge fremad mod den nye sæson. Det har jeg også tænkt mig at gøre
Sammenligner man Sæsonen 2007/2008 med denne sæson kan man sige:
1. DSD blev nummer 8 ud af 9 hold i Danmarksserien og rykker dermed ned i Jyllandsserien. Så målet for denne sæson må jo være at rykke op igen! Karsten der træner holdet har været på divisionstrænerkurser og har fået en masse god inspiration og grundstammen på holdet er næsten den samme som sidst, så skal vi ikke bare hilse damerne og sige at vi glæder os til oprykningsfest!
2. Mix holdene har også klaret sig godt. Sidste sæson lavede vi for første gang faste hold og det gav gjorde holdene mere sammenspillede og gav gejst! a. Herning A – 6. plads b. Herning B – 2. plads c. Herning C – 11. plads I år ser det også spændende ud for Mix. Frans fortsætter som mix-træner sammen med Peter og med John og David som hjælpetrænere. Kirsten fortsætter træningsgerningen på torsdagsholdet for Mix A - i perioder suppleret af Karsten. Vi fortsætter med de faste hold som har været en stor succes. Tak for en kæmpe indsats til trænerne. 3. Kidsspillerne har haft en spændende sæson med Pernille, Maibrit, Thilde og Kristina som trænere. Der har været rigtigt mange kidsspillere sidste sæson (25) I år vender Louise tilbage som kidstræner sammen med Maibrit, Merete og Martin og Kristina ind til hun rejser til USA. Stor tak til ungdomstrænerne.
4. Teenspillere Igen i år har vi et enkelt pige-teenhold som Anders træner. De bliver rigtig dygtige og nogen af dem har bla været på talent lejr i Ikast, hvilket var en kæmpe oplevelse for dem.
Sidste sæson arrangerede vi Volley by night, som løb flot af stablen takket være en KÆMPE indsats fra Eventudvalget og klubbens medlemmer. Det var en sjov aften med 80 deltagere – og i øvrigt et overskud på 6000 kr. Eventudvalget har i det hele taget lavet rigtig mange penge til klubben i år – OK Benzinkort, servering, arbejde for cityforeningen mm i alt 20.000 kr. I løbet af sommeren har vi fået ny hjemmeside, som vi synes fungerer rigtig godt. Vi tager gerne imod ideer, fotos og andet til hjemmesiden. Man kan stadig nå at være med i konkurrencen om et gavekort på 250 kr, hvis man logger ind før 1. oktober. Thomas har frivilligt lavet siden og bliver stadig "plaget" af spørgsmål om alverdens ting. Det er vist ikke en overdrivelse, hvis jeg siger at han har brugt over 100 timer på hjemmesiden. Som en lille tak, vil vi gerne overrække et gavekort som du kan bruge til hvad du har lyst til. Stor tak til dig Thomas! I den kommende sæson kommer Hjermcup, KFUM mesterskaber, div. Fester… Bestyrelsen har haft et specielt år – 3 på barsel! Kirsten B har orlov et ½ år. En stor tak til trænere, udvalg, bestyrelse og andre frivillige hjælpere. Som almindelig medlem er man måske ikke klar over at der sidder folk i kulissen og booker haller, finder ud af hvilke kurser trænerne kan komme på, kører med stænger til Holing, laver regnskab og meget meget mere – en forening kan slet ikke fungere, uden at der gøres et stort stykke frivilligt arbejde. Til nye medlemmer – I skal altid føle jer velkomne til at komme med ris og ros. Til sidst skal vi jo traditionen tro og kåre ÅRETS KLUBMEDLEM. I år har vi besluttet os for, at prisen skal gå til et medlem, som har ydet en ekstra god indsats. Det er et medlem, som altid er 100% engageret i klub-livet som er positiv, har gode ideer og altid løser de opgaver Vedkommende har ydet en forrygende indsats specielt indenfor aktivitetsudvalg og beach og har i en del år siddeet i bestyrelse. Han træder ud i år – vi kommer til at savne dig!! – stor tak til Søren Torp!!! Tillykke. Vi glæder os til den kommende sæson.
Anne Mette Herforth